Færøerne

Vi skræddersyer din rejse – kontakt os for et tilbud”

Oplev den fantastiske natur på Færøerne. På denne 5-dages rejse kommer vi rundt på øerne og oplever den utroligt smukke natur på nærmeste hold. Du kommer også rundt i de små bygder og besøger Torshavn.

In stock
Travel Code
FOR-FO-001

Det kan du glæde dig til

down v arrow

Vi besøger de fascinerende øer i Nordatlanten, der er præget af smuk natur, med høje klippevægge på vestkysten og et yderst kuperet terræn, der gør Færøerne til en oplevelse ud over det sædvanlige. Unik chance for at opleve en ”gren” af dansk kultur, som til daglig ligger de fleste fjernt.

Dagsprogram

down v arrow

Dag 1 – Ankomst  

Vi bliver kørt i lufthavnen og efter check-in tager vi den korte flyvetur på 2 timer til Færøerne. Når vi ankommer, bliver vi kørt til Hotel Føroyar, der ligger flot placeret ved fjeldvejen ovenfor Torshavn. Om aftenen mødes vi til en hyggelig velkomstmiddag i hotellets restaurant. 

Dag 2 – Kirkjubøur, Torshavn, Saksun, Tjørnuvik 
                                                                                                                               
Vi starter dagen med at kører ud mod Kirkjubøur, som er Færøernes vigtigste historiske sted. Vi ser den smukke kongsgård, middelaldersognekirken og ruinen af Magnuskatedralen. Efter vores besøg her, tager vi til Torshavn, hvor vi ser byens gamle bydel Tinganes og landets parlament Lagtinget. Hen på eftermiddagen kører vi videre til Saksun, der ligger på øen Streymoys nordvestlige del. Den maleriske landsby Saksun, ligger smukt omgivet af stejle bjerge og ved foden af fjorden. Vi slutter udflugtsdagen i bygden Tjørnuvik, her går vi en tur i byen og ser de 2 fritstående klipper Risen og Kellingin. 

Dag 3 – Uldproduktion Navia, Gøta og Gjogv            

På denne udflugtsdag skal vi til øen Eyturoy og turen derover er en oplevelse i sig selv. Vi skal nemlig igennem Færøernes nyeste tunnel, som overgår alle de andre. Tunnelen er verdens første tunnel med en rundkørsel under havet og har halveret køretiden mellem de to største byer Torshavn og Klaksvik. Når vi kommer til overfladen igen, går turen mod uldvirksomeden Navia i Toftir. Her skal vi høre om uldproduktion og fåreopdræt. Efter besøget kører vi til bygden Gøta, hvor vi ser statuen af vikingen Tróndur, som var den mægtigste vikingehøvding på Færøerne og vi ser bygdens kirke. Derefter videre mod Gjogv på nordøstkysten af Eysturoy. Her nyder vi byens maleriske huse, de flotte omgivelser og landingspladsen, der ligger beskyttet i en slugt. Vi spiser frokost sammen på en hyggelig restaurant i byen.  

Dag 4 – Sejltur ved Vestmanna, Nordens Hus                         
                                                                                                               
I dag skal vi ud på en skøn sejltur. Vi kører langs fjeldvejen til bygden Vestmanna, hvor bådturen starter. Der sejles ud til de kendte fuglefjelde og grotter. Hvis vejret tillader det, sejles igennem smalle sund og ind i dybe grotter. Vi sejler tæt ind til den over 600 meter høje lodrette klippevæg, hvor mange arter af havfugle yngler. Efter sejlturen, kører vi tilbage til Torshavn. Om eftermiddagen besøger vi Nordens Hus, som er et nordisk kulturhus og Færøernes største kulturcenter. 
 

Dag 5  Torshavn, Gåsaladur, Bø, afrejse                                                                                                                                               

Vi siger farvel til vores hotel og inden afgang er der tid til, at man på egen hånd kan udforske Torshavn og tage pænt afsked med Færøerne. Hen på eftermiddagen kører vi mod lufthavnen, på vej dertil gør vi holdt i de to små bygder Gásadalur og Bø, som ligger på øen Vágar. Herfra er der en fantastisk udsigt over mod øen Mykines. Vi ankommer til lufthavnen i god tid inden afgang. Efter 2 timers flyvning er vi tilbage i Danmark. 

Udfyld nedenstående formular og vi skræddersyer et tilbud til dig

down v arrow

down v arrow

Praktiske informationer

down v arrow

Prisen inkluderer: 

  • Fly fra Billund eller København til Færøerne 
  • Indtjekket bagage og håndbagage 
  • Transferbus t/r til hotellet                           
  • Bustransfer til lufthavnen i Danmark 
  • Ophold i 4 nætter på Hotel Føroyar
  • Halvpension på hotellet
  • 1 x frokost 
  • Byvandring i Torshavn 
  • Entréer i Kirkjubøur, Blásatova, Saksun
  • Rundvisning på Navia i Toftir 
  • Sejltur ved Vestmanna  
  • Besøg i Nordens Hus og Fårehuset Navia
  • Dansk rejseleder 
Gå til toppen af siden