INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSEL

Holland med den fantastiske Floriade-udstilling

Rejseklubben

På denne fortryllende tur til Holland oplever du det bedste af det bedste indenfor have-verdenen. Den verdenskendte havebrugsudstilling Floriaden er klar i 2022. Vil du med?

In stock
Travel Code
REJ-NL-001

Det kan du glæde dig til

Drøm allerede nu og rejs med til Floriade i Holland. Her oplever du verdens vel nok vigtigste haveudstilling med fortryllende have- og blomsterlandskaber. Ikke nok med det, vi skal naturligvis også besøge det farverige Amsterdam og en tur til den frisiske ø Texel. 

Dagsprogram

Dag 1. Afrejse og indkvartering i Hoorn
Turen går sydover mod den hollandske grænse, og videre gennem det nordhollandske landbrugsland, inden vi når ud på den ca. 30 km lange Zuidersee dæmning, som blev bygget dels i forbindelse med de store landindvindinger, men også for at binde de nordlige egne af landet sammen. Vi holder en pause på dæmningen for at tage dette fantastiske bygningsværk i øjesyn. Vi når frem til vores centralt beliggende hotel til lidt sen middag.

Dag 2. Oplev Floriaden
I dag går turen til byen Almere, der er vært for Floriaden. Det er en unik begivenhed, der kun afvikles hvert 10. År, og temaet for 2022 er “growing green cities”, hvor 40 forskellige lande, i deres pavilloner, viser de forskellige kulturer, grønne anlæg med planter og blomster og innovation. Området dækker 60 hektar og kan i øvrigt også opleves fra en tur med en 850 m. lang svævebane. Vi har god tid til at opleve denne fantastiske begivenhed, og efter en spændende dag kører vi tilbage til vores Hotel, Petit Nord, i Hoorn.

Dag 3. Hoorn - Hele dagen i vores ”hjemby”
Vi skal have en rolig dag, hvor vi går på opdagelse i vores værtsby Hoorn. Vi hører om det Nederlandske Ostindiske Kompagni, der blandet andet havde base i byen og som man stadig kan se spor af i dag. I et behageligt tempo går vi ned til den gamle havn, og på vejen ser vi nogle af mange fredede bygninger og stemningsfulde bydele. Vi nyder en øl eller en kop kaffe i solen ved havnen, og der bliver god tid til at udforske den hyggelige gågade.

Dag 4. Ø-tur til Texel 
Vi lægger ud med en køretur til havnebyen Den Helder. Herfra sejler vi til Texel, den sydligste af de frisiske øer, der ligger som en beskyttende vold, ud for den hollandske nordkyst. Her findes en enestående natur med klitter, strandenge og vadehav, som vrimler med fugle, især i yngletiden. På øens østside finder vi frugtbare marker med grøntsager, blomster og traditionelt landbrug, samt de typiske gulf-huse, der er bygget, så de ligner pyramider. Øen er berømt for sine mange lokale specialiteter af ost, lammekød, grøntsager og selvfølgelig fisk. Vi kører en ø-rundttur med pauser undervejs for at nyde naturen, ligesom vi besøger et par af de idylliske fiskerlandsbyer på øen. Hen på eftermiddagen sejler vi tilbage til Den Helder og vender tilbage til vores hotel til aften efter en utrolig spændende og anderledes oplevelse på Texel.

Dag 5. Udflugt til Amsterdam 
I dag besøger vi Hollands hovedstad Amsterdam! Her bliver der en byrundtur, hvor vi kommer forbi de mest kendte seværdigheder, bl.a. kongeslottet, museerne, Dam-pladsen med frihedsmonumentet, det gamle jødiske centrum Waterlooplein m.m. Vi skal selvfølgelig også på en kanalrundfart. Fra søsiden får du det allerbedste indtryk af Amsterdam, og du kan beundre de mange karakteristiske huse, som ligger med gavlen ud til kanalerne. Der bliver god tid til at opleve Amsterdam, inden vi vender tilbage til hotellet.

Dag 6. Hjemrejse
Efter tidlig morgenmad går turen nordpå. Vi kører gennem Nordtyskland, og ved grænsen bliver der mulighed for indkøbspause. Hjemkomst ud på aftenen. 

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato

Send rejseforespørgsel

Holland med den fantastiske Floriade-udstilling
Jeg accepterer Rejseriets Privatlivspolitik og giver samtykke til, at Ruby Rejser ApS må behandle min persondata i overensstemmelse hermed.
Ja tak, tilmeld mig Rejseriets nyhedsbrev
Praktiske Informationer

Prisen inkluderer:

  • Bus i 6 dage
  • Ophold i 5 nætter på Petit Nord i Hoorn
  • Halvpension på hotellet
  • Buskaffe og 1 rundstykke på 1.-dagen
  • Entré til Floriade
  • Ø-rundtur inkl. sejlads til Texel
  • Udflugt til Amsterdam med kanalrundfart
  • Dansk rejseleder

Medlemsrabat:
På denne rejse får du som medlem af Rejseklubben en rabat på 300,- pr. person. Husk at notere kampagnekoden ved bestilling af rejsen.

Opsamlingsbyer:

  • Randers
  • Aarhus
  • Horsens
  • Vejle
  • Kolding
  • Haderslev
  • Padborg

Gå til toppen af siden