INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSEL

Minicruise fra Stockholm til Helsinki eller Tallinn

Rejseklubben

Tag med på et fantastisk minicruise til Helsinki eller Tallinn fra Stockholm. Oplev Stockholms skærgård ombord på Tallink Silja Lines flotte skibe.

In stock
Travel Code
REJ-TL-001

Det kan du glæde dig til

Tag med på et uforglemmeligt minicruise fra Stockholm til Helsinki eller Tallinn. Bo på hotel i Sverige og oplev Stockholm på en rundtur med bussen og bliv klogere på den flotte storby. 

Vi har i samarbejde med Tallink Silja Line Danmarks skarpeste priser, og vi står for det hele. Bus, hotel i Sverige, rundtur med bussen i Stockholm, Minicruise fra Stockholm til Helsinki/Tallinn t/r.

Dagsprogram

Minicruise fra Stockholm til Helsinki

På denne skønne rejse skal vi til Sverige og Finland med besøg i deres historiske og charmerende hovedstæder Stockholm og Helsinki. Turen foregår både med bus til Sverige og et minicruise fra Sverige til Finland, hvor vi skal sejle med Tallink Silja Lines skibe. Her venter der os en behagelig overnatning og en overdådig morgenbuffet. Sammen med bussen begiver vi os rundt i hovedstæderne og ser de største seværdigheder.

Dag 1:

Efter opsamling kører vi via Øresundsbroen til Sverige og med passende pauser undervejs når vi Linköping hvor vi overnatter.

Dag 2:

Efter morgenmaden kører vi til Stockholm, her får du det meste af dagen på egen hånd til at udforske denne smukke by. Du bliver sat af i Gamla Stan den ældste del af Stockholm med brostensbelagte gader og nænsomt restaurerede huse.  Der er rig mulighed for at finde en god frokostrestaurant og til at udforske byen, som også kaldes ”Nordens Venedig”. Sidst på eftermiddagen gør vi klar til at skulle på minicruise med Silja Line til Helsinki i Finland. Silja Serenade er sammen med sit søsterskib Silja Symphony Østersøens sande perler, når det kommer til minicruises. Her finder du blandt andet Østersøens længste promenade; 140 meter med masser af butikker, barer og cafeer. Vi bliver indkvarteret i en indvendig dobbelt- eller enkeltkahyt. Der kan tilkøbes middagsbuffet sammen med rejsen.

Dag 3:

Dagen starter med at vi nyder en stor morgenbuffet ombord på skibet og gør klar til en spændende dag i Helsinki. Du behøver ikke pakke sammen og tjekke ud af din kahyt, for du har den samme når vi sejler retur i aften.

Vi har bussen med, som tager os på en rundtur blandt Helsinkis mange interessante seværdigheder. Vi skal bl.a. se Præsident Paladset, det meget særprægede Finlandiahuset samt opera- og ballethuset. En af Helsinkis nok største attraktioner er den imponerende Tempelplads Kirke, der er bygget inde i en klippe midt i byen.

Hvis du hellere vil udforske Helsinki på egen hånd, er der også mulighed for det, det er op til dig. Gør du det vil vi anbefale at se det monumentet for den berømte finske komponist Sibelius, der ligger i Sibelius parken.

Dagens frokost kan du nyde på en af byens mange caféer eller restauranter. Vi kan anbefale at prøve ”Vorschmack”. Det minder lidt om vores tatar, men her er det hakket rensdyrkød, der røres sammen med ansjoser og løg. Det serveres med kartofler, pickles og creme fraiche og selvfølgelig en snaps – velbekomme!

Hen på eftermiddag er det tid til igen at finde havnen, hvor vi går ombord på skibet.

Til aften har du igen mulighed for at tilkøbe middagsbuffet. Du kan selvfølgelig benytte skibets mange faciliteter inden du går til køjs, mens du i ro og mag sejles tilbage til Stockholm.

Dag 4:

Efter morgenmaden kan vi nyde den smukke indsejling gennem Skærgården, indtil vi igen er tilbage i Stockholm. Derefter går turen med bussen ned gennem Sverige tilbage til Danmark.

Minicruise fra Stockholm til Tallinn

På denne skønne rejse skal vi til Sverige og Estland med besøg i deres historiske og charmerende hovedstæder Stockholm og Tallinn. Turen foregår både med bus til Sverige og et minicruise fra Sverige til Tallinn, hvor vi skal sejle med Tallink Silja Lines skibe. Her venter der os en behagelig overnatning og en overdådig morgenbuffet. Sammen med bussen begiver vi os rundt i hovedstæderne og ser de største seværdigheder.

Dag 1:

Efter opsamling kører vi via Øresundsbroen til Sverige og med passende pauser undervejs når vi Linköping hvor vi overnatter.

Dag 2:

Efter morgenmaden kører vi til Stockholm, her får du det meste af dagen på egen hånd til at udforske denne smukke by. Du bliver sat af i Gamla Stan den ældste del af Stockholm med brostensbelagte gader og nænsomt restaurerede huse.  Der er rig mulighed for at finde en god frokostrestaurant og til at udforske byen, som også kaldes ”Nordens Venedig”. Sidst på eftermiddagen gør vi klar til at skulle på minicruise med Silja Line til Tallinn i Estland. Silja Serenade er sammen med sit søsterskib Silja Symphony Østersøens sande perler, når det kommer til minicruises. Her finder du blandt andet Østersøens længste promenade; 140 meter med masser af butikker, barer og cafeer. Vi bliver indkvarteret i en indvendig dobbelt- eller enkeltkahyt. Der kan tilkøbes middagsbuffet sammen med rejsen. 

Dag 3:

Vi starter dagen med at nyde den stor morgenbuffet ombord på skibet, inden vi gør klar til en spændende dag i Tallinn. Du behøver ikke pakke sammen og tjekke ud af din kahyt, for du har den samme kahyt når vi sejler retur i aften.

Vi har bussen med, men det meste af dagen kommer til at foregå til fods, i Tallinns historiske bykerne.  Du kan bl.a. se Rådhuspladsen og Den Danske Konges Have. Ifølge historien, var det her, at Dannebrog faldt ned fra himlen under Kong Valdemar Sejrs korstog i 1219. Måske er det derfor at Tallinn betyder danskerbyen? Du kan gå til Dombjerget med bl.a. Domkirken og den imponerende russiske ortodokse katedral, Alexander Nevskij. Fra Dombjerget har du også den smukkeste udsigt over byen.

Prisniveauet i Estland er en del lavere end i Danmark, så man kan med fordel handle lidt. I Katarinas Passage finder man lækre strikvarer og farvestrålende keramik, flotte sølvsmykker og ikke mindst regionens guld, nemlig rav i alle afskygninger.

Nyd frokosten på en af byens mange restauranter eller caféer. Det Estiske køkken er en fusion af Skandinavisk, Tysk og Russisk, så man finder både sild, frikadeller, schnitzler, supper og noget, der minder om rugbrød på menuen. Her i det tidlige efterår vil der også ofte være vildt med årstidens bær og svampe.

Hen på eftermiddag begiver vi os mod havnen, hvor vi igen går ombord på skibet.

Til aften har du igen mulighed for at tilkøbe middagsbuffet. Du kan selvfølgelig benytte skibets mange faciliteter inden du går til køjs, mens du i ro og mag sejles tilbage til Stockholm.

Dag 4:

Efter morgenmaden er der ankomst i Stockholm, hvor nyder vi den smukke indsejling gennem Skærgården. Derefter går turen med bussen ned gennem Sverige tilbage til Danmark.

Afgang 04.september til Helsinki
Afgang 11. september til Tallinn

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato

Uge 36: Startdato 04.09.2022 varighed 3 nætter

Fra 2.498,- DKK

Uge 37: Startdato 11.09.2022 varighed 3 nætter

Fra 2.498,- DKK
Praktiske Informationer

Rejseriets pris inkluderer:

  • Bus 4 dage
  • Broafgift Storebælt- og Øresundsbroen t/r
  • 1 nat i Sverige inkl. morgenmad
  • Minicruise fra Stockholm til valgte by t/r (C-kahyt indvendig)
  • 2 x overdådig morgenmadsbuffet på skibet
  • Bidrag til Rejsegarantifonden

Tilkøb:

  • Middagsbuffet inkl. drikkevarer 
  • Udvendig kahyt (A-kahyt) 
  • Enkeltværelse/kahyt

Gå til toppen af siden