Dalmatien

Vi skræddersyer din rejse – kontakt os for et tilbud

Kom med på en fantastisk tur til det smukke Dalmatien. Det dejlige klima og områdets smukke natur gør det til et besøg værd.

In stock
Travel Code
FOR-KR-001

Det kan du glæde dig til

down v arrow

Området Dalmatien i det sydlige Kroatien er et af Europas mest populære turistområder – og det med god grund. Et fantastisk klima, dejligt badevand, smukke historiefyldte byer og natur i verdensklasse. Om man rejser i foråret, sommeren eller efteråret, så finder man altid godt vejr.

Dagsprogram

down v arrow

Dag 1 - Ankomst til Zadar

Vores rejseleder møder os i lufthavnen og derefter går det mod lufthavnen i Zadar, efter ankomst venter transferbussen på os og vi skal køre i ca. en halv time, inden vi er fremme ved vores hotel. De næste 4 nætter har vi ophold på Hotel Pinija, der ligger lidt nord for Zadar.  

Dag 2 – Udforsk Nationalparken Krka og besøg i den historiske by Šibenik 

I dag skal vi besøge nationalparken Krka, der er en af de smukkeste naturperler i Kroatien. Krka, som også bliver kaldt "mini Plitvice" blev erklæret nationalpark i 1985, oprindeligt for at beskytte floden Krkas økosystem. Der er i alt 17 naturlige barrierer, som danner et utal af små og store vandfald, hvoraf det højeste er mere end 45 m. Terrænet kan godt være noget ujævnt, så det er også vigtigt at have gode sko på i dag.  
Fra parken kører vi til Sibenik, der trods sin størrelse har et ganske imponerende CV: En Unesco-beskyttet katedral, steder hvor der er optaget scener til Tv-serien ”Game of Thrones”, en hyggelig strandpromenade, maleriske røde tage og imponerende renæssancearkitektur.  

Dag 3 – Skøn sejltur i Kornati Nationalparken  

Efter morgenmaden skal vi en tur til søs for at opleve et af Kroatiens mest karakteristiske og velkendte steder, nemlig Kornati Nationalparken. Vi sejler ud fra havnen i vores værtsby Zadar og herfra sejler vi ud til øen Mana. Undervejs nyder vi udsigten til de mange smukke øer, som er en del af nationalparken.  
Vi når nu frem til den lille ø Mana, hvor der vil være ophold i 2 timer, så der er god tid til at tage en svømmetur eller bare slappe af inde på stranden. Efterfølgende sejler vi videre til det lille landsbysamfund på øen Kornat. Vi lægger til ved den charmerende ø, hvor der bliver arrangeret en dejlig frokost med fisk, stegt kød, salat og lokale frugter til dessert. Eftermiddagen er på egen hånd, så der er rig mulighed for afslapning. 

Dag 4 – Smag på Dalmatien 

Vi skal i dag smage på nogle af Dalmatiens specialiteter. Når vi har spist morgenmad, kører vi ud til øen Pag, som er landfast via broen Paški Most. Øen ligger ca. 30 km nord for Zadar og er især kendt for sit månelignende landskab. Hovedbyen på øen hedder også Pag, og her finder man en smuk gammel bydel, hvor især St. George Church skiller sig ud.  
Vi går en byrundtur i Pag by, inden der venter os en dejlig frokost på en lokal restaurant. Her skal vi smage på en række forskellige specialiteter fra nærområdet. Vi kører nu mod ostefabrikken Gligora i den lille by Kolan, hvor vi skal på en rundvisning og naturligvis smage på nogle af deres oste. På vej tilbage gør vi stop ved en af de mange vingårde der findes i området omkring Zadar.
Vi smager på forskellige vine, inden vi sætter kursen mod vores hotel. 
 

Dag 5 – Rundtur i Zadar og hjemrejse 

Efter morgenmaden pakker vi bussen og kører ned til den gamle bydel I Zadar der ligger på en lille halvø. Her må der ikke køre biler, så turen fortsættes til fods. Langt størstedelen af den gamle bydel består nemlig af gågader, og det er herligt at slentre rundt i de snævre gader. Inden vi kører til lufthavnen, spiser vi frokost på en lokal restaurant. Herefter letter vi fra Kroatien og efter ca. 2,5 time er vi tilbage i Danmark. 

Udfyld nedenstående formular og vi skræddersyer et tilbud til dig

down v arrow

down v arrow

Praktiske informationer

down v arrow

Prisen inkluderer: 

  • Fly fra Aarhus til Zadar t/r  
  • Indtjekket bagage og håndbagage
  • Bustransfer til lufthavnen i Danmark t/r 
  • Transfer til hotellet t/r
  • Ophold i 4 nætter ved Zadar
  • Halvpension på hotellet  
  • Sejltur i Kornati Nationalpark  
  • Besøg på ostefabrik i Pag  
  • Udflugt til Nationalparken Krka og Sibenik 
  • 4 x Frokost  
  • Dansk rejseleder 
Gå til toppen af siden