En spændende tur til Nordsjælland, hvor vi skal opleve nogle af områdets største attraktioner. På Frederiksborg Slot dykker vi ned i vores allesammens historie. På Museet for Søfart fejret vi Kongeskibet Dannebrogs’s 90 års fødselsdag og på Rungstedlund, tager Karen Blixen os med til hendes elskede Afrika. Vi skal også besøge det nye Holmegård Værk, der indeholder en kæmpe samling af Holmegård glas, samt hele Kähler samlingen.
Nordsjælland
Vi skræddersyer din rejse – kontakt os for et tilbud
Tag med på opdagelse i det nydelige Nordsjælland. På denne kulturrige busrejse besøger vi fine slotte, interessante museer og den verdenskendte danske forfatter Karen Blixens kunstnerhjem.
Det kan du glæde dig til
Dagsprogram
Dag 1
Vi kører over Lillebælt og Fyn, og inden Storebælt holder vi en pause og får kaffe og rundstykker.
På den anden side af broen, kører vi nordpå til Lammefjorden. Her skal vi på tur med en af de lokale grøntsags avlere, der fortæller os om livet ved et af Danmarks bedst kendte landbrugs områder. Vi skal se Audebo dæmningen, som i 1873 blev bygget for at kunne tørlægge fjorden, i den forbindelse kommer vi også forbi et helt uberørt område, som står som da fjorden blev tørlagt. Vi skal høre om de imponerende pumper på pumpestationen, som nogen gange pumper mere end 25 millioner kubikmeter ud af fjorden for at kunne holde den tør. Se både et gulerods- og kartoffelpakkeri, og ikke mindst skal vi op på ”Åsen”, hvor der er udsigt over det meste af Lammefjorden. Herfra får man virkelig en fornemmelse for, hvor stor fjorden egentlig er. Turen går nu til Malergården, hvor vi spiser en lidt sen frokost i deres café. Efter frokost er der tid til at gå en tur i gårdens stue, der står fuldstændig, som da det malende ægtepar Agnete og Sigurd Swane boede her. I stuerne hænge mange af deres malerier og i haven er der hyggelige stier, hvor man kan strække benene. Herfra fortsætter vi til vores hotel, hvor vi spiser middag sammen.
Dag 2
Efter morgenmaden kører vi rundt om Esrum sø til Fredensborg slot, hvor vi går en lille tur i slotshaven. Derfra kører vi til Frederiksborg Slot, som er Danmarks største slot og også et af de smukkeste. Rundt om slottet ligger den helt enestående nyanlagte slotshave, og det imponerende slot kommer virkelig til sin ret her.
Der er så meget at se her! Fra de flotte sale til den store samling af våbenskjold, som repræsenterer adelsslægter og nogle af landets andre betydelige slægter. Derfor er tiden her også på egen hånd, så man har tid til at fordybe sig i lige præcis det, der har ens interesse. Der er masser af se, så vi giver os god inden vi fortsætter til en nærliggende restaurant til en lidt senere frokost.
På vejen hjem kører vi ud til kysten, hvor vi skal besøge mange af ”lejerne”; Tisvildeleje, Rågeleje og Gilleleje.
Efter aftenens middag er der film, hvor vi skal se ”Mit Afrika” med Meryl Streep og Robert Redford. En fantastisk fortælling, som sætter tonen til morgendagens besøg på Rungstedlund.
Dag 3
I dag skal vi både til søs og til Afrika! Først skal vi dog forbi den smukke have i Fredensborg. Herfra fortsætter vi til Rungstedlund. Vores nok største kvindelige forfatter Karen Blixen voksede op på Rungstedlund, og det var også her hun vendte tilbage til efter 17 år i Afrika. Her skrev hun nogle af sine mest kendte digte og fortællinger, hvoraf den mest kendte er ”Mit Afrika”. Her står stuerne som da hun boede her, og hendes kærlighed til Afrika ses tydeligt overalt. Hvad måske ikke er så kendt, er at hun faktisk også var en glimrende maler og rundt omkring i stuerne hænger mange eksempler på hendes evner. Det er også muligt at gå en tur i den smukke have, eller i det store fuglereservat bag huset, hvor Baronesse Blixen er begravet.
Efter besøget kører vi til Rungsted, hvor vi spiser frokost.
Eftermiddagen skal vi tilbringe på det spændende Museum for Søfart i Helsingør. Museet er tegnet af Bjarke Ingels, og bare arkitekturen er næsten hele besøget værd. Her i 2022 fejrer Kongeskibet Dannebrog 90 års fødselsdag, og i den anledning har museet en specialudstilling om Kongeskibet, den kongelige familie, besætningen, Kongeskibets betydning og ikke mindst mødet med befolkningen.
Turen går nu tilbage til hotellet.
Dag 4
Efter morgenmaden pakker vi bussen og køre til det nye Holmegaard Værk. Varmen fra ovnen er her ikke mere, og da de slukkedes faldt 45 tons flydende glas langsomt til ro og størknede. Støvet ligger stadig på knapperne, der betjente maskinerne, og ovnen ligger som et stort mausoleum med en kold glasmasse, der aldrig kommer videre.
Igennem næsten 200 år var værket arbejdsplads for generationer og atter generationer af glasarbejdere her på det gamle Holmegård Glasværk. På hylder, der tårner sig imponerende syv meter op i luften og 40 meter i bredden, står vi overfor 200 års historie – fortalt i glas. Samlingen rummer mere end 40.000 unikke stykker glas. Her gemmer sig nogle af Holmegaard Glasværks største skatte. Der er førsteudgaver og prototyper af alt fra Provence-skålen til Lotus-stagen. På museet finder vi også hele samlingen af Kähler keramik, fra simple mælkekander til fantastiske vaser.
Turen går nu videre over Sjælland, hvor vi stopper og spiser en sen frokost.
Udfyld nedenstående formular og vi skræddersyer et tilbud til dig
Praktiske informationer
Prisen inkluderer:
- Bus i 4 dage inkl. broafgift
- 3 nætter på hotel
- Halvpension på hotellet
- 4 x frokost
- Rundvisning i UNESCO Geo Park Odsherred (Lammefjorden)
- Besøg på Swane museum ”Malergården” – Inkl. entré
- Besøg i Fredensborg Slotshave
- Besøg på Frederiksborg Slot – Inkl. entré
- Tur gennem ”Lejerne” Tisvildeleje, Rågeleje og Gilleleje
- Entré til Karen Blixen museet
- Besøg på Museet for Søfart – Inkl. entré
- Besøg på Holmegaard Værk – Inkl. entré
- Chauffør som rejseleder