Skagen og Læsø

Vi skræddersyer din rejse – kontakt os for et tilbud

Tag med på en skøn 4-dages tur, når vi besøger toppen af Danmark og mærker den nordjyske gæstfrihed. Oplev Læsø Saltsyderi, Danmarks nordspids Grenen, Råbjerg Mile og meget mere. 

In stock
Travel Code
FOR-DK-002

Dagsprogram

down v arrow

Dag 1
Efter opsamlinger sætter vi kursen nordpå, og undervejs får vi kaffe og rundstykker. Vores første stop bliver i Løgstør, hvor vi spiser en let frokost. Turen forsætter nu over Aggersundbroen og videre til Thorup Strand. Her ser vi alle fiskerbådene, der ligger trukket op på stranden, som mange sikkert har set i TV programmet ”Gutterne på kutterne”. Efter en gang vind i håret fortsætter vi til Børglum Kloster, hvor vi får kaffe og lagkage, inden vi skal på en spændende rundvisning. Dagens sidste stop bliver på Hotel Scandic i Frederikshavn, til indtjekning og aftensmad.

Dag 2
I dag skal vi besøge en af vores dejligste øer, Læsø, hvor to tredjedele af øen stadig ligger uopdyrket hen. Vi kører det korte stykke ned til havnen i Frederikshavn, hvorfra vi tager færgen, som på 90 minutter bringer os til Læsø. Ved ankomsten kører vi en ø-rundtur med lokalguide, der blandt andet fører os forbi de gamle karakteristiske tang-huse, der som navnet siger, er tækket med tang. Vi skal besøge Museumsgården i Byrum, hvor vi bliver klogere på, hvordan folk har levet på øen gennem tiderne. Vi skal selvfølgelig også besøge Læsø Saltsyderi, hvor der er mulighed for at se saltproduktionen og handle forskellige produkter i saltboden. Vi henter sandwich, som vi spiser undervejs på turen og til kaffetid får vi buskaffe og småkager. 
Sidst på eftermiddagen, kører vi ombord på færgen igen og sejler tilbage til Frederikshavn.

Dag 3
Vi skal i dag tilbringe en stor del af dagen på toppen af Danmark, når vi sætter kurs mod Skagen. Inden vi når helt derop, stopper vi ved Kandestederne og Råbjerg Mile, som er Danmarks største vandreklit, der dækker et areal på ca. 2 km2 og er ca. 35 m høj. Næste stop bliver ved Den tilsandede Kirke, som var Skagens sognekirke frem til 1795. Vi fortsætter til Skagen by, der huser en af Danmarks største fiskerihavne. Vi skal en tur på Skagens Museum og bagefter spise frokost på en lokal restaurant. Efter frokost bliver der lidt tid på egen hånd i byen. Når vi mødes igen, kører vi ud til Danmarks nordligste punkt, Grenen. Her skal vi en tur med Sandormen, helt ud på spidsen, hvor Kattegat og Skagerrak mødes. Efter en dejlig dag kører vi tilbage til vores hotel.

Dag 4
Efter morgenmad tager vi afsked med hotellet og kører nu ud til Bangsbo Botanisk Have, hvor vi får en rundvisning om havens tilblivelse og udvikling. Herefter kører vi mod Rold Skov, hvor vi spiser vores medbragte frokostmadpakker.
Turen er nu kommet til sin ende og vi fortsætter nu mod vores opsamlingsstedet. 

Udfyld nedenstående formular og vi skræddersyer et tilbud til dig

down v arrow

down v arrow

Praktiske informationer

down v arrow

Prisen inkluderer

  • Bus i 4 dage inkl. færge til Læsø
  • Ophold i 3 nætter på Scandic The Reef
  • Halvpension på hotellet
  • 4 x Frokost
  • 1 x Kaffe og kage på Børglum Kloster
  • Rundtur på Læsø med lokalguide
  • Tur med Sandormen
  • Entré til Skagens Museum, Børglum
  • Kloster og Museumsgården i Byrum
  • Rundvisninger på Børglum Koster, Museumsgården og Bangsbo Botanisk Have
  • Chauffør som rejseleder

Foto af: Turisthus Nord

Gå til toppen af siden