Gdansk

Vi skræddersyer din rejse – kontakt os for et tilbud

Kom med 4 dage til charmerende Gdansk. Du kommer til at opleve byens serværdigheder og får også et besøg på Europas største middelalderborg Malbork.

In stock
Travel Code
FOR-PL-002

Det kan du glæde dig til

down v arrow

Kun en kort flyvetur fra Danmark ligger Gdansk, som er Polens 6. største by med ca. en halv million indbyggere.
Byen byder på charmerende torve, skønne spisesteder og et væld af historiske seværdigheder. 

Dagsprogram

down v arrow

Dag 1 – Afrejse og det oplyste Gdansk 

Der er afrejse mod Polen og lufthavnen i Gdansk. Efter en kort flyvetur på fem kvarter, er vi fremme og derefter kører vi mod centrum af Gdansk, hvor vi bliver indkvarteret på et komfortabelt hotel. Om aftenen efter middagen, går vi en tur i området, og nyder udsynet til byens mange historiske bygninger og havnefronten, som er lyst op. 

Dag 2 – Byvandring, Østersøens Guld ”Rav” og Solidaritets Center  

Vi vågner op til en lækker morgenmadsbuffet, og begiver os derefter ud på byvandring med vores rejseleder. Vi går langs det lange torv og ser rådhuset, Neptun Springvandet, Det Gyldne Hus og Den Grønne Port. Vi ender på Mariagaden, hvor vi skal ind i den smukke Mariakirke, der er Polens største kirke, og kan rumme op til 20.000 mennesker. Inden middag bliver vi også klogere på, hvorfor Gdansk er hovedstaden for rav. I de gamle kvarterer finder man et utal af små butikker, der sælger alle former for Østersøens Guld. 

Over middag skal vi besøge Det Europæiske Solidaritets Center, der er et helt særligt sted. Det er skabt for at dele resultaterne af kampen for frihed, retfærdighed, demokrati og menneskerettigheder. Bygningen ligner skroget på et skib, faktisk mest et rustent skrog, med masser af stål og glas. Men skinnet bedrager, for indenfor i den 25.000 m2 store bygning, venter en anderledes og spændende udstilling. Historien om de modige mennesker, der satte deres liv på spil for retten til demokrati, fortælles levende i lyd og billeder.  

Dag 3 – Middelalderborgen Malbork

I dag skal vi langt tilbage i historien, når vi kører til den gamle middelalderborg Malbork, der i 1997 blev optaget på UNESCOs Verdensarvs liste. Malbork er et imponerende syn, der er opført i røde mursten, og den største af sin art i Europa. Borgen er omgivet af mure med porte og tårne, og når man går rundt i de gamle sale, kan man tydeligt fornemme stemningen fra dens storhedstid. På borgen kan man også se en fuldstændig fantastisk ravsamling, med mere end 700 forskellige genstande i forskellige størrelser, former og farver. Efter en spændende dag, træder vi tilbage til nutiden og ombord på bussen, der kører os tilbage til Gdansk. Her vil resten af eftermiddagen være på egen hånd til at gå på opdagelse i byen. 

Dag 4 – Tid på egen hånd og hjemrejse 

Vi er desværre nået til turens sidste dag. Vores fly afgår først hen på eftermiddagen, så formiddagen kan fint bruges på at se nogle af Gdansks mange herligheder. Rejselederen vil gå en tur ned mod floden Motlawa, hvor man finder den karakteristiske og historiske Havnekran, som er den største havnekran fra middelalderens Europa. Den blev brugt til at losse og laste, sætte master på skibe, og så fungerede den som en yderst usædvanlig byport. Til middag bliver vi hentet af bussen, der vil kører os mod lufthavnen, hvorfra vi flyver den korte tur tilbage til Danmark. 

Udfyld nedenstående formular og vi skræddersyer et tilbud til dig

down v arrow

down v arrow

Praktiske informationer

down v arrow

Prisen inkluderer: 

  • Fly fra Aarhus til Gdansk t/r 
  • Indtjekket bagage og håndbagage 
  • Transport til lufthavnen i Danmark 
  • Transfer til hotellet t/r 
  • Ophold i 3 nætter på hotel i Gdansk 
  • Halvpension på hotellet
  • 1 x frokost dag 3 
  • Entré til Det Europæiske Solidaritetscenter 
  • Entré til Maria Kirken 
  • Middelalderborgen Malbork med entre og rundvisning 
  • Dansk rejseleder 
Gå til toppen af siden