Malta

Vi skræddersyer din rejse – kontakt os for et tilbud

Tag ned til solen og oplev skønne Malta. Kom med til den solskinsrige ø i middelhavet og mød landets kultur og spændende historie.

In stock
Travel Code
FOR-MT-001

Det kan du glæde dig til

down v arrow

På Malta bliver du mødt af gyldne sandstrande, azurblåt hav, middelalderbyer, storbyshopping, bjergtagende natur og et væld af seværdigheder for folk i alle aldre. Øen har dejlig atmosfære og et skønt klima, uanset om man rejser i foråret, sommeren eller efteråret.

Dagsprogram

down v arrow

Dag 1 - Ankomst til Malta

Vi mødes i lufthavnen, hvor vi tjekker bagagen ind og sætter os i flyet mod Malta. Flyveturen tager ca. 3,5 time og efter ankomst går turen direkte med bus til hotellet, hvilket tager en lille halvtimes tid. Herefter bliver vi indkvarteret i dejlige værelser.

Dag 2 - Den nye og den gamle hovedstad - Valletta og Mdina

I dag skal vi besøge Maltas nuværende hovedstad Valletta og den tidligere hovedstad Mdina. Vi starter med at gå på opdagelse i Valletta, som er en moderne storby, med smalle gader med restauranter, sjove forretninger og hyggelige caféer. Valletta er optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste og i 2018 var byen Europæisk Kulturhovedstad. På vores rundtur, er der rig mulighed, for at se nogle af byens mange seværdigheder, heriblandt De Øvre Barrakka-haver, der er fyldt med blomster og statuer. Herfra er der en fantastisk udsigt over byens havn. Vi går også en tur i den gamle hovedstad Mdina, der er sprængfyldt med historie, og det fornemmer man, når man slentrer gennem de smalle, snoede gader. Byens hovedattraktion, St. Pauls Katedral, er udsmykket med imponerende detaljer, uanset hvor du kigger hen.  

 

Dag 3 - Den blå grotte og Marsaxlokk

Efter morgenmaden skal vi ud og se nærmere på hovedøen på Malta. Vi sætter kursen mod øens sydlige del, hvor vi gør ophold ved området Wied iż-Żurrieq, der ligger ud til den spektakulære klippekyst. Bag de rå klippevægge, gemmer Den Blå Grotte sig. Grotten er en af Maltas mest fascinerende naturfænomener, og vi kommer til at se det på nærmeste hold, når vi skal på en lille sejltur. Vi fortsætter nu til den lille landsby Siġġiewi, der er kendt for sin udvinding og arbejde med kalksten, som gennem århundreder er blevet brugt til bebyggelse på Malta. Vi hører mere om produktionen, inden vi kører videre til den charmerende fiskerby Marsaxlokk. Vi går en tur ned til havnen, hvor de traditionelle og kulørte luzzu fiskerbåde ligger og vugger roligt på vandet.  

Dag 4 – Udflugt til naboøen Gozo  (tilvalg)

Vi starter med en færgetur på ca. 25 min. Her kan man fra dækket se den lille maltesiske ø Comino, hvor der kun bor 4 personer. Vi ankommer nu til Gozo, som er en fredelig lille ø, der bliver kaldt "Maltas spisekammer", fordi øen huser meget af Maltas landbrug. På Gozo finder man blandt andet de mystiske Ggantija-templer, der med sine 5000 år er verdens ældste fritstående bygningsværk og som har vundet plads på UNESCO’s Verdensarvsliste. Øens knudepunkt, er den største by Victoria, der rummer et smukt fæstningsværk, Citadellet, hvorfra der er en imponerende udsigt over hele Gozo. På dagens udflugt, kommer vi også ud til Dwejra Bugten, hvor man ser den smukke klippe Fungus Rock, der ligger isoleret ud for kysten og er imponerende 60 meter høj. Dagens sluttes af i byen Xlendi, som er en af Gozos typiske og maleriske fiskerlandsbyer.   

Dag 5 - Hjemrejse

Efter nogle oplevelsesrige dage, er det nu blevet tid til at sige farvel til Malta. Vi bliver hentet tidligt på vores hotel og kørt til lufthavnen, hvorfra vi flyver hjem til Danmark. 

Udfyld nedenstående formular og vi skræddersyer et tilbud til dig

down v arrow

down v arrow

Praktiske informationer

down v arrow

Prisen inkluderer: 

  • Fly fra Billund eller København til Malta t/r 
  • Indtjekket bagage og håndbagage
  • Transfer til hotellet t/r 
  • Ophold i 4 nætter på Malta
  • Halvpension 
  • 1 x frokost dag 2 
  • Stort udflugtsprogram
  • Dansk rejseleder 

Evt. tilvalg:

  • Sejltur til Gozo t/r
  • Ekstra nætter*

*forlæng rejsen til en 8 dages rejse, så der både bliver tid til afslapning og udflugter

Gå til toppen af siden