Blekinge

Vi skræddersyer din rejse – kontakt os for et tilbud

Oplev sydsverige på denne 5-dages tur. Vi kommer blandt andet på en spændende rundtur i det historiske Kalmar og oplever den smukke natur ved Mörrumsåen.

In stock
Travel Code
FOR-SE-003

Det kan du glæde dig til

down v arrow

På denne dejlige tur til det sydlige Sverige, oplever vi noget af det gamle danske land, med flotte gamle byer og smukke landskaber. Vi skal blandt andet på en spændende tur til det historiske Kalmar og besøge svenskernes favorit, Øland. Vi bor på First Hotel i centrum af byen Olofström, i det nordvestlige hjørne af Blekinge.

Dagsprogram

down v arrow

Dag 1 – på brosafari

Efter opsamling, går turen over Fyn og via Storebælt, til Sjælland. Undervejs på turen, holder vi passende pauser og der inkluderet både kaffe og rundstykker, samt en sandwich til frokost. Vi kører uden om København, over Øresundsbroen og er så ankommet til Sverige. Turen tager os også forbi Malmø og Kristianstad, inden vi sidst på eftermiddagen når vores hotel. Vi skal bo i Olofström, og efter ankomsten, er der lidt tid til at strække benene inden vi mødes til middag i hotellets restaurant.  

Dag 2 – I Kosta glasrige

Besøg på Olofström Bymuseum, som fortæller om byens ekspanderende udvikling til en stor industriby. Derefter går turen videre til Klasatorpet, et af stederne, hvor TV serien ”Udvandrerne” af Wilhelm Moberg blev optaget. Her ser vi, hvordan Karl Oskar og Kristina levede, inden de udvandrede til Amerika. Herfra går turen til det berømte Glasrige, der ligger i byen Kosta. Det var blandt andet her, det kendte Kosta Boda glas, tidligere blev produceret. Vi besøger en af glasfabrikkerne, hvor der bliver mulighed for at se, hvordan en glaspuster arbejder. Herefter går turen tilbage til hotellet.  

Dag 3 – Kalmar og Øland

I dag starter vi tidligt, da vi har en lang, men spændende, dag foran os. Vi har madpakker med fra hotellet, og sætter nu kursen mod østkysten til Kalmar og Øland. Vi starter med en lille byrundtur i Kalmar, inden vi fortsætter mod Øland, som vi når via en 6 km lang bro. På vores ø-tur besøger vi den kongelige sommerresidens Solliden. Vi går en tur i slotsparken og ser den smukke have, inden vi forsætter til byen Borgholm, hvor der bliver mulighed for at spise de medbragte madpakker. Undervejs gør vi stop ved byens imponerende slotsruin.  

Over middag kører vi ned langs østkysten, og ser nogle af de mange velbevarede  

stubmøller. Vi slutter dagens udflugt på den sydlige del af øen, hvor vi finder Alvaret, et stort ørkenlignende område, hvor der er gode vækstbetingelser for mange specielle planter, som ellers normalt kun vokser andre steder i verden. Vi er hjemme på vores dejlige hotel til sen aftensmad.  

Dag 4 – I industriens tegn

Efter morgenmad går turen mod Ebbamåla Bruk - et prisbelønnet mindesmærke, med et velbevaret industrimiljø fra årene 1850 – 1950; Industriens kulturarv i form af et levende teknisk museum. Vi følger herefter en af Sveriges mest berømte lakseelve, Mörrumsåen til Mörrum. Vi går en tur langs Mörrumsåen og ser de små fald og strømhvirvler, hvor de store fisk fanges. Herefter følger vi udvandrernes vej til Karlshamn. Vi kører en rundtur og gør holdt ved udvandrerstatuen, der står ved havnen. Derefter holder vi en pause i centrum med mulighed for på egen hånd at kigge sig omkring. Sidst på eftermiddagen er vi tilbage på hotellet.  

Dag 5 – Lund og Svend Tveskæg

Straks efter morgenmad forlader vi vores hotel og kører nu ad panoramavejen langs Ivösjön, gennem de mange frugtplantager. Undervejs nyder vi den smukke udsigt. Vi fortsætter mod Lund, hvor vi besøger den flotte gamle domkirke. Her findes der måske et stykke Danmarkshistorie, idet nogle sagaer siger, at Svend Tveskæg ligger begravet her. Efter et passende ophold, går turen videre mod Malmø, og via Øresundsforbindelsen når vi tilbage til Danmark. På Sjælland stopper vi og spiser en sen frokost, inden vi fortsætter over Storebælt og Fyn.

Udfyld nedenstående formular og vi skræddersyer et tilbud til dig

down v arrow

down v arrow

Praktiske informationer

down v arrow

Prisen inkluderer: 

  • Bus i 5 dage  
  • 4 overnatninger på  First Hotel Olofström
  • Halvpension på hotellet
  • Entré til Olofström bymuseum  
  • Entré til Klasatorpet  
  • Entré og rundvisning på glasfabrik i Kosta  
  • Entré og rundvisning Ebbamåla Bruk  
  • Frokost x 3, dag 1,3 og 5
  • Dansk rejseleder  
Gå til toppen af siden