Dejlig bustur hvor vi besøger marsklandskabet i Holsten mellem Elben, Kielerkanalen, Ejderen og Vadehavet. Der vil være udflugt til det frugtbare område Ditmarsken og klippeøen Helgoland. Derudover ser vi vadehavsøerne Rømø, Sild og Mandø.
Nordfriesland
Vi skræddersyer din rejse – kontakt os for et tilbud
Besøg Nordfriesland i grænseområdet mellem Tyskland og Danmark. Få 5 dejlige dage på hotel i Nordtyskland med mange spændende udflugter.
Det kan du glæde dig til
Dagsprogram
Dag 1 - Rømø, Sild, Biltoget
Midt på formiddagen når vi til Rømø, hvorfra vi sejler fra Havneby til List på Sild. Turen tager ca. 40 minutter, og derefter venter der os en flot tur rundt på tyskernes favorit ø. Vi besøger Westerland, som er hovedbyen på Sild, og det perfekte sted til lidt shopping og frokost. Ligeledes kommer vi til Keitum, som muligvis er Silds hyggeligste by, med mange gamle, autentiske huse, på Sild er stråtag et must! Ud på eftermiddagen returnerer vi til fastlandet. Det gør vi med biltoget, der kører via Hindenburgdæmningen til stationen i Niebüll. Vi fortsætter til Tönning, hvor vi bliver indkvarteret på vores hotel.
Dag 2 - Helgoland
I dag skal vi på ø-tur til Helgoland. Vi sejler fra Büsum om formiddagen, og når Helgoland ved middagstid. Øen er et meget populært udflugtsmål, på grund af den enestående natur, men også fordi øen er toldfrit område. Vi kommer rundt på øen med et traktortog, og har ophold her i ca. 4 timer, så der bliver god tid, til at nyde den smukke natur på den bilfri ø. En af øens store attraktioner, er sælerne, som tit ligger og slapper af ved øens havneområde.
Dag 3 - Ditmarsken med kålmuseum og gåsemarked
Vi kører først til Wesselbüren med Kohlosseum (kohl = kål), der er et specialmuseum, som blev åbnet i 2008. Der er udstilling af forskellige redskaber med mere. Vi fortsætter gennem de mange kålmarker i Friedrichskoog til Brunsbüttel, der er en industriby beliggende ved Elbens munding, 70 km fra Hamburg. Byen er, og har altid været, en historisk vigtig havneby, idet den forbinder Nordsøen og Kielerkanalen via store sluseanlæg. På vej nordpå, kører vi op til Dithmarscher Gänzemarkt (Ditmarsken Gåsemarked) i Gudendorf. På vej retur holder vi pause i Meldorf, for at se St.-Johannis-Kirken også kaldet Meldorfer Domen.
Dag 4 - Rundtur på Mandø med ”Mandøbussen”
Efter nogle dejlige dage i Nordfriesland, sætter vi kurs mod Danmark igen. I dag skal vi på en spændende udflugt til Mandø, der er den mindste af de danske øer i Vadehavet. I Vester Vedsted tager vi ”Mandøbussen” og kører ad ebbevejen til Mandø. Ø-besøget starter vi med en ø-frokost på Restaurant Vadehavet. Herefter skal vi på en guidet ø-rundtur med Mandøbussen. Vi kommer rundt på det meste af øen, og undervejs vil der blive fortalt om landskabet og livet på øen.
Udfyld nedenstående formular og vi skræddersyer et tilbud til dig
Praktiske informationer
Prisen inkluderer:
- Bus i 5 dage
- Færge Rømø-Sild
- Biltog Sild-Niebüll
- Ophold i 4 nætter i Nordtyskland
- Halvpension på hotellet
- Kanalrundfart i Friedrichstadt
- Entré Kohlosseum
- Sejlads og udflugt til Helgoland
- Traktortog rundt på Helgoland
- Mandøbussen og guidet rundtur på Mandø
- Frokost på Restaurant Vadehavet dag 5
- Dansk rejseleder