En spændende og afvekslende rejse venter dig i det romantiske bjerglandskab Weserbergland i den sydlige del af Niedersachsen. Bløde bakker, pragtfulde slotte, hyggelige bindingsværkshuse og idyllisk flodlandskab præger dette charmerende område.
På denne tur skal vi også stifte bekendtskab med den idylliske flod Weser, der er en af Tysklands hovedfloder.
Weserbergland
Vi skræddersyer din rejse – kontakt os for et tilbud
Tag på denne skønne tur il Weserbergland. Du kommer til at opleve et område præget af idylliske landskaber og romatiske landsbyer.
Det kan du glæde dig til
Dagsprogram
Dag 1
Vi kører hjemmefra, så vi kan krydse den dansk-tyske grænse midt på formiddagen. Der køres med passende pauser til vores hotel, der ligger ved Weser floden. Vi når frem i løbet af eftermiddagen og til aften spiser vi fælles middag.
Dag 2
I dag skal vi til Hannover, hvor vi starter med at køre en byrundtur.
I den gamle bydel rundt omkring Marktkirche og det gamle rådhus bliver vi mødt af idylliske gader og stræder, der er hjem til de historiske bindingsværkshuse. I kort afstand fra den gamle bydel ligger det imponerende nye rådhus, som vi besøger. Til frokost er der tid på egen hånd til både at få noget at spise, samt at gå lidt rundt.
Eftermiddagen skal vi tilbringe i Herrenhäuser Gärten, der nok er et af de smukkeste parkanlæg i Europa
Dag 3
En ”eventyrlig” tur venter i dag. Første stop er Hameln, som ligger på ”Den Tyske Eventyrvej”, en rute, der siden 1975 har haft fokus på tyske folkeeventyr og fortællinger. I Hameln er jo der, hvor rottefængeren hører hjemme. Her går vi en tur i den pragtfulde gamle by med smukt istandsatte renæssancebygninger. Vi fortsætter til Bodenwerder, byen hvor Baron von Münchhausen i 1750 trak sig tilbage og fortalte sine berømte historier for sine venner. I 1935 overtog byen hans hus og brugte det efterfølgende som rådhus. Meget passende ligger der et Münchhausen Museum ikke så langt derfra.
Vi fortsætter nu turen langs Weser og det bakkede landskab via Polle og Bad Pyrmont hjem til hotellet.
Dag 4
Vi besøger i dag Schloss Marienburg, et mindesmærke til kærlighede. Da kong Georg V af Hannover i sin tid skænkede sin hustru, dronning Marie, Marienburg Slot, anede han ikke at hans kærlighedsbevis en dag ville høre til de mest imponerende og betydningsfulde nygotiske bygninger i Tyskland. I dag er Marienburg Slot blevet til det, som dronning Marie i sin tid drømte om: Et centrum for kunst, musik og kultur. Den næsten fuldstændigt bevarede indendørs indretning opleves på en spændende rundvisning. Efter besøget kører vi hjem, og nyder eftermiddagen i ro og mag ved Weserflodens bred.
Dag 5
Efter morgenmaden og kører til Minden. Her skal vi på en sejltur, der to gange vil bringe os over Weserfloden. Først bliver vi sluset ned til Weser, hvor vi kommer under Mittellandkanalen, hvorefter vi bliver sluset op igen. Vi fortsætter nordpå, og ved middagstid stopper vi ved en lokal restaurant og spiser frokost. Først på aftenen krydser i grænsen og forstætter det sidste stykke hjemover.
Udfyld nedenstående formular og vi skræddersyer et tilbud til dig
Praktiske informationer
Prisen inkluderer:
- Bus i 5 dage
- Ophold i 4 nætter
- Halvpension på hotellet
- Entré til Herrenhausen
- Entré til Münchhausenmuseum
- Entré med rundvisning til Schloss Marienburg
- Sejltur vandkrydset i Minden
- 1 x frokost dag 5
- Dansk Rejseleder